Biavl og honningproduktion – en del af et større system

Honning er en af de mest alsidige råvarer, man kan producere selv – og for os fungerer både som sødemiddel, byttevare og til naturlig sundhedspleje. Hos Skovmærke er honning en del af vores praksis med selvforsyning og lokale kredsløb.

Vi har i dag 4-5 bifamilier, som vi passer i takt med sæsonen. Vi slynger typisk honning tre gange om året og bruger den både til salg i små portioner og til at bytte med andre hjemmelavede produkter – alt fra flis, planter, saft og sæber.

Det handler ikke kun om honningen når vi holder bier – men om at skabe forbindelser til andre ligesindet mennesker, der også prioriterer at producerer andre lækre råvarer med hænderne på en fornuftig måde og støtte dem på samme tid.

Honning indgår også i vores kursus-undervisning, hvor vi deler erfaringer om pasning af bier, sværmhåndtering og håndtering af den fine honning uden kemikalier.

Når man ikke har egne bier – støt en lokal biavler

Ikke alle har mulighed for selv at holde bier. Men det betyder ikke, at man skal gå glip af den gode honning – eller muligheden for at støtte ansvarlig, lokal produktion. Et godt eksempel er Hansborg Honning.

Hansborg Honning producerer dansk honning med respekt for både honningbien og den vilde natur.

Missionen er tydelig, nemlig at inspirere flere danskere til at værdsætte honningens kvalitet og samtidig skabe en bedre natur for bierne. Visionen om at være en frontløber for biernes råvareproduktion bygger på værdier som autenticitet, respekt for naturen og inspiration til en bivenlig hverdag.

Hos Hansborg Honning kan du købe:

  • Produkter produceret med fokus på naturen og biernes trivsel
  • Honning direkte fra egen bigård
  • Mjød og håndcreme og meget mere lavet med honning fra haven.

Bestøvning i det selvforsynende landsted


Bier og andre bestøvere spiller en afgørende rolle i selvforsyning. De sikrer frugtudbytte hos æbletræer, bærbuske og grøntsager som squash og græskar.

Ved at have egne bifamilier eller skabe gode forhold for vilde bestøvere, styrker man både høsten og biodiversiteten på sit landsted.

Te med honning – og hvorfor kvaliteten betyder noget

Honning er ikke bare flydende sukker som vi kender fra supermarkedet. I urtete eller varmt vand kan honning have gavnlige egenskaber:

Den kan lindre ondt i halsen og støtte immunforsvaret. Men det er vigtigt, at teen ikke er for varm – over 40 °C kan ødelægge de gode enzymer og næringsstoffer.

Derfor er det afgørende at vælge dansk honning, der ikke har været opvarmet. Ligesom her hos Skovmærke bevarer Hansborg Honning alle de sundhedsfremmende egenskaber – og smagen – fordi både pasningen af bierne og forarbejdningen af honningen sker nænsomt og med fokus på kvalitet.

Honning som del af den større helhed

I et selvforsynende system som vores handler det ikke om at producere alt selv, men om at kende sin rolle i helheden – og indgå i samarbejde med andre, der også producerer med omtanke.

Honning er oplagt at producere, hvis man har lyst og mulighed – men det giver lige så god mening at købe lokalt fra en biavler, og på den måde støtte op om et mere modstandsdygtigt fødevaresystem.

CATEGORIES

Uncategorized

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *